Bjarke Ingels
De fleste bæredygtighedsstrategier bygger på ofre – og det er netop derfor, de går i stå. Organisationer betragter rutinemæssigt miljømæssige og sociale mål som begrænsninger, der skal overholdes, og ikke som input til designprocessen. Resultatet er bygninger, arbejdspladser og byer, der teknisk set overholder kravene, men som er almindelige både rent kommercielt og oplevelsesmæssigt.
Antagelsen om, at bæredygtighed kræver ofre, er et designproblem, ikke en økonomisk lov – Bjarke Ingels, grundlægger af BIG og ophavsmand til begrebet »hedonistisk bæredygtighed«, har i to årtier vist organisationer, hvad de vinder, når de i stedet betragter det som en kreativ opgave.
Full Profile
Hvorfor virksomheder samarbejder med Bjarke Ingels
- Hans koncept om "hedonistisk bæredygtighed" – som blev introduceret i et TED-foredrag fra 2011 med over to millioner visninger – giver ledelsesteam et troværdigt og konkret argument imod antagelsen om, at miljømæssige ambitioner og kommerciel performance står i modsætning til hinanden.
- Manifestet »Yes Is More« argumenterer imod, at man skal vælge mellem en dristig vision og praktisk gennemførelse; det undervises i uden for arkitekturens rammer, fordi logikken reelt kan overføres til enhver organisation, der navigerer mellem konkurrerende strategiske krav.
- BIGs projektportefølje – CopenHills affaldsforbrændingsanlæg med en offentlig skiløjpe, BIG U-parken til oversvømmelsesbeskyttelse på Manhattan, Google North Bayshore-campuset, der er designet i samarbejde med Thomas Heatherwick – giver ledere bevis for, at man ved at forene bæredygtighed og tiltrækningskraft gennem design opnår resultater, der er bedre end de to mål hver for sig.
- Han har holdt foredrag ved World Economic Forum, TED, WIRED og på 10 Downing Street, hvilket betyder, at hans rammeværker allerede er blevet sat på en hård prøve foran regeringschefer, teknologiledere og topledere.
- Undervisningen på Harvard, Yale, Columbia og Rice foregår sideløbende med ledelsen af et firma med 400 medarbejdere, der har store projekter på fire kontinenter – hans argumenter har dermed autoritet både i forelæsningssalen og på byggepladsen.
Højdepunkter i biografien
- Grundlægger og kreativ partner i BIG (Bjarke Ingels Group), etableret i 2006; kontorer i New York, London og København; et team på over 400 medarbejdere
- Oprinderen af begrebet »hedonistisk bæredygtighed«, der blev introduceret i et TED-foredrag fra 2011, som nu er set over to millioner gange
- Forfatter til *Yes Is More: An Archicomic on Architectural Evolution* (2009) og *HOT TO COLD: An Odyssey of Architectural Adaptation*
- Udvalgt til TIME Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer (2016); WSJ’s Årets Innovator inden for arkitektur; Fast Company’s 100 mest kreative personer i erhvervslivet
- Blandt priserne kan nævnes Den Gyldne Løve ved Arkitekturbiennalen i Venedig (2004), ULI Award for Excellence (2009), den danske kronprinsens kulturpris (2011); æresmedlem af AIA (2020) og RIBA (2015)
- Fremhævet som åbningsemne i Netflix-serien »Abstract: The Art of Design«; foredragsholder ved TED, World Economic Forum, WIRED og 10 Downing Street
- Har undervist ved Harvard, Yale, Columbia og Rice University; æresprofessor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen, København
Biografi
CopenHill er et affaldsforbrændingsanlæg i København, der også fungerer som offentlig skiløjpe, klatrevæg og vandresti på taget. Det er ikke et kompromis mellem miljøpræstation og bymæssige rekreative faciliteter. Det er Bjarke Ingels' mest citerede eksempel på det, han kalder »hedonistisk bæredygtighed« – argumentet om, at reduktion af miljøpåvirkningen og forbedring af folks oplevelse af byen udgør den samme designudfordring.
I sit TED-foredrag fra 2011, der nu er set over to millioner gange, introducerede Ingels konceptet og redegjorde for logikken bag. Hans manifest *Yes Is More* førte argumentet videre og foreslog »pragmatisk utopi« som et designprincip: den bevidste afvisning af valget mellem visionær ambition og kommerciel gennemførelse. Bogen blev skrevet til arkitekter. Den undervises nu i forretnings- og strategisammenhænge, fordi kerneargumentet er overførbart.
Ingels grundlagde BIG i København i 2006 efter tidligere arbejde hos OMA under Rem Koolhaas og medstiftelsen af PLOT sammen med Julien De Smedt. Firmaet har nu kontorer i New York, London og København med mere end 400 medarbejdere. Dets projekter spænder fra BIG U – Manhattans infrastruktur til beskyttelse mod oversvømmelser efter orkanen Sandy, der er omdesignet til en sammenhængende offentlig park – til Googles North Bayshore-campus, der er designet i samarbejde med Thomas Heatherwick, hvor arbejdspladsens ydeevne og miljømål blev behandlet som én samlet designopgave.
TIME Magazine udnævnte ham til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer i 2016. Han har modtaget WSJ’s pris som Årets Innovator, er æresmedlem af AIA og RIBA og har holdt taler ved World Economic Forum og på 10 Downing Street. Han har undervist på Harvard, Yale, Columbia og Rice. Netflix-serien »Abstract: The Art of Design« havde ham som det første emne. Hans fagområde er arkitektur; hans primære værdi for organisationer er en ramme, der opløser kompromiset mellem ambition og pragmatisme.
Vigtigste foredragstemaer
- Hedonistisk bæredygtighed og designbaseret klimahandling
- Pragmatisk utopi og innovationsstrategi
- Byers modstandsdygtighed og design af storstilet infrastruktur
- Arkitekturens rolle i organisatorisk og samfundsmæssig identitet
- Kreativt lederskab i stor skala
- Det bebyggede miljø og virksomheders rumstrategi
- Designtænkning på tværs af discipliner
Ideel til
- Topledelsen og ledelsesteam i ejendoms-, infrastruktur- og store udviklingsorganisationer
- Bæredygtighedschefer og ESG-ansvarlige, der søger at omdefinere bæredygtighed som en kilde til kommerciel fordel frem for en omkostning til overholdelse af regler
- Bestyrelser og ledere med ansvar for transformation, der undersøger, hvordan beslutninger vedrørende det bebyggede miljø påvirker organisationskulturen, talentudviklingen og den langsigtede værdi af aktiverne
- Samfundsledere og byplanlæggere, der træffer beslutninger om store offentlige investeringer
Resultater for målgruppen
- En navngivet, overførbar ramme – »hedonistisk bæredygtighed« – til at udfordre antagelsen om kompromiser i diskussioner om ESG, design og innovationsstrategi
- Konkrete eksempler, hentet fra BIGs globale projektportefølje, på hvordan løsning af modstridende begrænsninger gennem design skaber resultater, som ingen af målene alene ville kunne generere
- En ny fortolkning af, hvad »innovation« betyder i store projektmiljøer med lang tidshorisont, hvor kortsigtet pragmatisme typisk vinder
- Større selvtillid til at præsentere designambitioner som et strategisk argument frem for en æstetisk eller økonomisk præference
- Praktisk indsigt i opbygning og ledelse af en hurtigt udviklende, kreativ organisation på tværs af flere geografiske områder og projektstørrelser
Samtaler
Med udgangspunkt i principperne bag CopenHill, BIG U og BIGs bredere projektportefølje argumenterer dette foredrag for, at bæredygtigt design bør – og kan – øge livskvaliteten i stedet for at forringe den, og dermed gøre miljøkravene til en konkurrencemæssig fordel.
Vigtige pointer:
- Afvejningen mellem bæredygtighed og tiltrækningskraft er en designfejl, ikke en økonomisk uundgåelighed
- CopenHill og BIG U viser, at det samme projekt kan skabe samfundsmæssig, miljømæssig og kommerciel værdi, når rammerne er sat korrekt
- Ledere kan anvende begrebet »hedonistisk bæredygtighed« til at flytte den interne dialog fra overholdelse af lovgivning til strategisk differentiering
Dette foredrag, der tager udgangspunkt i argumenterne i Ingels’ offentliggjorte manifest, sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at dristige ambitioner og praktisk gennemførelse er uforenelige – ved hjælp af BIGs projekthistorik vises det, hvad organisationer vinder ved at holde op med at forhåndsfiltrere deres ideer.
Vigtige pointer:
- »Pragmatisk utopi« er en designmetode til at løse modstridende krav uden at falde tilbage på den laveste fællesnævner
- BIG’s mest betydningsfulde projekter er opstået ved eksplicit at afvise den enten/eller-ramme, der lå i den oprindelige opgavebeskrivelse
- Metoden kan overføres: Organisationer, der behandler begrænsninger som input til designet snarere end som hindringer, skaber konsekvent bedre resultater